Indhold
  1. Hvad betyder information gain?
  2. Er information gain en rankingfaktor?
  3. Hvorfor det rammer små virksomheder hårdest
  4. Sådan finder I det, de andre sider mangler
  5. Et eksempel: før og efter
  6. Det, der ikke er information gain
  7. Sådan hænger det sammen med resten
  8. Tjekliste
  9. Kilder

Information gain er det, en side fortæller læseren, som de andre sider om samme emne ikke allerede har fortalt. Har nogen læst de fem øverste resultater og kommer ind på jeres side, er spørgsmålet: Lærer de noget nyt, eller læser de det samme en sjette gang?

Udtrykket kommer fra et Google-patent, ikke fra Googles vejledninger, og Google har ikke bekræftet, at det bruges til at rangere sider. Ideen er alligevel værd at arbejde efter, fordi Googles egne spørgsmål om nyttigt indhold peger samme vej. Her er, hvad patentet siger, hvad der er bekræftet, og hvordan en lille virksomhed finder det, de andre sider mangler.

Hvad betyder information gain?

I patentet “Contextual estimation of link information gain” beskriver Google en metode til at give et dokument en score for, hvor meget ny information det har ud over de dokumenter, brugeren allerede har set. Dokumenter, brugeren ikke har set endnu, bliver sammenlignet med dem, de har set, og kan så rangeres eller vælges efter den score. Patentet blev søgt i 2018 og udstedt i juni 2022. En senere udgave i samme patentfamilie, US12013887B2, blev udstedt i juni 2024.

Patentet handler mest om automatiserede assistenter, altså chatbots og stemmeassistenter, der skal vælge, hvad de viser brugeren næste gang. Søgeresultater er nævnt som et andet eksempel. Pointen er den samme begge steder: Har brugeren allerede fået et svar, er en side, der gentager svaret, mindre værd end en, der tilføjer noget.

Er information gain en rankingfaktor?

Det ved ingen uden for Google. Et patent viser, at Google har opfundet og beskyttet en metode. Det viser ikke, at metoden er i brug i søgningen i dag eller hvordan. Et patent er ikke det samme som en funktion i søgemaskinen. Ordet “information gain” står hverken i Googles vejledning om nyttigt indhold eller i vejledningen om AI-søgning.

Det, der er dokumenteret, er Googles egne spørgsmål til at vurdere indhold. Blandt andet:

  • Giver indholdet original information, research eller analyse?
  • Giver det indsigt eller interessant information ud over det åbenlyse?
  • Hvis det bygger på andre kilder, undgår det så bare at kopiere eller omskrive dem og tilføjer i stedet væsentlig værdi?
  • Giver det væsentlig værdi sammenlignet med andre sider i søgeresultaterne?

Om AI-søgning skriver Google i sin vejledning til generative AI-funktioner, at en opsummering blot gentager det, der allerede findes andre steder, og at I ikke bare skal genbruge det, andre har skrevet på nettet. Så uanset om patentet er i brug: Det, Google beder om, er sider, der tilføjer noget. Det er den del, I kan arbejde med.

Hvorfor det rammer små virksomheder hårdest

Tag en søgning som “hvad koster et nyt badeværelse”. De øverste resultater på den slags søgninger siger ofte stort set det samme: Det afhænger af størrelse, materialer og arbejdsløn, her er et prisinterval, husk at indhente flere tilbud. Den sjette side, der skriver det samme med andre ord, har ingen grund til at ligge over de fem. Den har heller ingen grund til at blive citeret af en AI, der allerede har svaret.

Det er sværest for den lille virksomhed, der ikke har et stort mediehus’ links og navn. Men det er også her, den lille virksomhed har en fordel. I har lavet arbejdet. I har kundernes spørgsmål, jeres egne priser, de ting, der gik galt, og de valg, I træffer igen og igen. Det står ikke på de andre sider, for de har ikke jeres kunder. En tekst, der bare omskriver de sider, der allerede ranker, smider netop den fordel væk. Det gælder al SEO-copywriting: Er det kun en omskrivning, er det stadig de andres side. Indhold med noget nyt er også det, andre har en grund til at linke til, og det er udgangspunktet for vores hjælp til linkbuilding.

Sådan finder I det, de andre sider mangler

Diagram over information gain: fem søgeresultater samles i en konsensus, læseren allerede kender. Jeres egne tal, kundeerfaringer, eksempler og metode samles i det, kun I ved. På jeres side står grundsvaret kort øverst, og det nye fylder det meste af pladsen.
De sider, der ranker, giver læseren konsensus. Jeres side skal give grundsvaret kort og bruge pladsen på det, kun I ved fra jeres egne opgaver og kunder.

1. Læs de sider, der allerede ranker, og skriv deres fælles svar ned

Søg på den søgning, siden skal findes på, og læs de fem første organiske resultater. Se også, hvad Googles AI-oversigt svarer, hvis der er en. Skriv på et stykke papir de punkter, de alle eller næsten alle har med. Det er konsensus: det, læseren allerede har fået, når de kommer til jer. Det er typisk fem til ti punkter.

2. Skriv de spørgsmål ned, de ikke svarer på

Læs listen med en kundes øjne. Hvad ville en kunde stadig spørge om? Den bedste kilde er jeres egne samtaler: de spørgsmål, I får i telefonen, i mailen og ude hos kunden. Se også i Search Console, hvilke søgninger siden allerede får visninger på. Lange, konkrete søgninger er ofte netop de spørgsmål, ingen har svaret ordentligt på.

3. Find jeres eget materiale

Her er det, der kan stå på jeres side og ikke på de andres. Der er fire slags, og de fleste virksomheder har mindst to af dem uden at have skrevet dem ned:

Type Hvad det er, og hvor I finder det
Egne tal Priser, tidsforbrug, andele og fejl fra jeres egne opgaver. Find det i tilbud, fakturaer, sagsstyring, regnskab og jeres egen tracking.
Erfaringer fra kunder Det, kunderne spørger om, bliver overraskede over og fortryder. Find det i mails, salgssamtaler, anmeldelser og reklamationer.
Eksempler En rigtig opgave fra start til slut, med det, der gik galt. Find det i cases, billeder fra opgaver og før og efter.
Metode Hvordan I gør det, og hvorfor I har valgt det sådan. Find det i tjeklister, faste arbejdsgange og det, I lærer nye medarbejdere.

Brug kun kundedata, I har lov til at offentliggøre. Et tal kan ofte vises uden navn: “fire ud af ti af de opgaver, vi lavede sidste år” kræver ikke, at nogen kunde bliver nævnt.

4. Skriv konsensus kort og jeres eget langt

Læseren skal stadig have grundsvaret. Ellers mangler siden noget, de andre har. Men skriv det kort og øverst, så svaret står der, og brug pladsen på det, kun I kan sige. Det modsatte er den typiske artikel: tre skærme med det, alle ved, og én sætning om jeres egen erfaring nederst. Svaret skal stå, så det kan bruges og citeres, og det kræver, at I skriver, så en AI kan citere jer.

5. Tjek siden: Hvad kunne kun I have skrevet?

Gå teksten igennem afsnit for afsnit, og markér de afsnit, der kunne stå på en konkurrents side uden at ændre et ord. Er det næsten hele siden, er den ikke færdig. Se også efter, om det nye er noget, læseren kan bruge. En sjov anekdote, der ikke hjælper nogen med at beslutte noget, er ny, men ikke nyttig.

Et eksempel: før og efter

Et tænkt eksempel fra en VVS-installatør. Tallene i klammer er dem, virksomheden selv skal sætte ind fra sine egne opgaver.

Før: “Prisen på et nyt badeværelse afhænger af størrelse, materialer og arbejdsløn. Derfor er det en god idé at indhente flere tilbud og have en buffer i budgettet.”

Efter: “På de [antal] badeværelser, vi lavede sidste år, endte [andel] over det første tilbud. Den største årsag var rør og gulv, der først kunne ses, da det gamle var revet ned. Derfor skriver vi nu en fast pris på det, vi kan se, og en pris pr. time på det, vi ikke kan se, før vi går i gang.”

Den første tekst er sand og står allerede på de fem andre sider. Den anden kan kun den virksomhed skrive. Den giver læseren et tal, en årsag og en metode, de kan bruge, når de sammenligner tilbud. Det er også den slags afsnit, Google beskriver som erfaring under E-E-A-T: noget, der kommer af selv at have udført opgaven.

Det, der ikke er information gain

  • En længere tekst. 3.000 ord med det samme som de andre er bare længere. Google afviser selv et bestemt ordtal som mål.
  • Flere overskrifter. At dække ti underemner, de andre også dækker, giver ikke noget nyt. Det giver flere ord.
  • En omskrivning med AI. En model, der har læst de samme sider, skriver de samme sider. Google skriver, at I ikke skal genbruge det, der allerede er sagt, eller det en AI nemt kunne skrive.
  • Opfundne tal. Et tal uden kilde er ikke ny information. Det er en påstand, I ikke kan forsvare.
  • Branchens tal uden jeres egne. “Undersøgelser viser” kan alle skrive. Brug dem gerne med kilde, men læg jeres egne ved siden af.
  • Noget nyt, der ikke svarer. Det nye skal hjælpe den, der søgte. Ellers hører det til på en anden side.

Sådan hænger det sammen med resten

Information gain handler om den enkelte side. Det er ikke det samme som topical authority, hvor sitet skal dække et emne bredt, eller en indholdsklynge, hvor artiklerne støtter en ydelsesside. Men de hænger sammen: Ti artikler, der hver gentager de andre sites, gør ikke sitet til en autoritet. Ti artikler, der hver har noget, kun I ved, gør. Det samme gælder synlighed i AI-svar, også kaldet GEO. I en SEO-strategi er det en god regel at spørge, før en artikel kommer på planen: Hvad har vi, som de andre ikke har?

Tjekliste

  1. Læs de fem øverste resultater og AI-oversigten for søgningen.
  2. Skriv konsensus ned: de punkter, de næsten alle har.
  3. Skriv de spørgsmål ned, de ikke svarer på, ud fra jeres egne kundesamtaler og Search Console.
  4. Find mindst én ting fra jeres eget arbejde: et tal, en kundeerfaring, et eksempel eller en metode.
  5. Tjek, at I har lov til at bruge det, og fjern navne, hvor det er nødvendigt.
  6. Skriv grundsvaret kort og øverst, og brug pladsen på det nye.
  7. Markér de afsnit, der kunne stå på en konkurrents side. Skriv dem om eller fjern dem.
  8. Gennemgå siden igen, når I har nye tal eller erfaringer.

Otte punkter, og det sværeste er nummer fire. De fleste virksomheder har materialet. Det er bare ikke skrevet ned. Resten af den enkelte side, fra titel til interne links, er almindelig on-page SEO. Vil I have hjælp til at få jeres erfaring ud af hovedet og ind i teksterne, er det en fast del af vores SEO-hjælp.

Kilder

Skrevet af

Webudvikling, SEO & GEO

Troels har 5 års erfaring med WordPress, SEO og GEO og hjælper til dagligt virksomheder med at bygge hjemmesider, der er hurtige, konverterer godt og bliver fundet på Google.